Stationsbyerne
Disse stationsbyer har en rig historie fra dengang, jernbanen stadig var i drift. Hver by fortæller sin egen unikke historie som tidligere knudepunkt for togtrafikken. Byerne voksede op omkring stationerne, der engang var livlige med rejsende og gods.
Grindsted
I løbet af få år voksede Grindsted fra en simpel by på heden til et af Danmarks største jernbaneknudepunkter. Den første station var en simpel træbygning , men da de 6 baner var klar var og også en stor flot stationsbygning og en remise. Stationsbygningen er inspireret af de vestjyske herregårrde med røde sten, mansardtag og valmede gavle.
Stenderup Kroager
Krogager Station fungerede som station i årene 1916-1971. Navnet Stenderup kunne ikke benyttes da der allerede var en station med dette navn ved Horsens. Samtidig var der så mange krydsende vandløb i landsbyen Stenderup at man ikke kunne anlægge en god station., Placeringen blev i stedet nord for byen i nærheden af gården Store Krogager, som så gav navn til stationen.
En af de historier som stadig knytter sig til byen er de mange Zetor traktorer som er blevet leveret med tog hertil. Og historien lever stadig i form af det lokale firma H.C petersen og Co´s efterfølgere som i dag befinder sig på kanten af byen.
Agerbæk
Der var ikke noget rigtigt Agerbæk før Den Skæve Bane. I Sønderbyen var en smed, en brugsen, en jordemor og en skrædder og nogle spredte gård i området. Første initiativ blev taget i 1916 af en tømmerhandler i Gørding, Niels Kristian Nielsen som kunne se at der ville ske udvikling lang banestrækningen, så han opkøbte jord i Agerbæk fra banen og nordpå.
Han etablerede en trælasthandel Storegade 6 hvor hans svigersøn blev leder. Det var starten på Agerbæk by. Samme driftige handelsmand udstykkede til blandt andet Missionshuset og Brugsen som flyttede fra Sønderbyen omkring 1918. Lige pludselig var der stor aktivitet i byen, der blev åbnet Bageri, Andelskasse, karetmager og elektricitetsværk. Der opstår mange småvirksomheder i årene 1920-1950, malere, tømrer, smede, frisører og tøjbutikker.
Glejbjerg
Glejbjerg Station placerede sig ”bag hovedgaden gennem Glejbjerg mellem by og plantage. På luftfotoet ved siden af ses krydsningen af banen syd for stationen, som i dag stadig kan ses i den opvoksede skov omkring banen. I baggrunden baggrunden fornemmes også DSB´s planteskole til produktion af planter til snehegn. En af de mange gode historier der kan fortælles i Glejbjerg.
Vejrup
Vejrup station blev placeret for enden af Storegade og skar dermed den gamle vej over. I stedet lavede man en bro hen over banen i den sydlige ende.
Stationen placerede sig dermed i enden af den store handelsgade hvor flere og flere butikker opstod efter banens anlæggelse. Det store oplagsplads ud for stationen er i dag groet til i skov, som et grønt frirum i byen, men sporerne efter historien kan stadig ses, hvis man ”graver” lidt.
Broen over banen giver en særlig udkigsmulighed op og ned af banen og vil med etableringen af Den Skæve Bane som rekreativ sti igen give mulighed for af opleve krydsende trafik under sig.
Bramming
Bramming er en rendyrket stationsby som skylder jernbanen stor tak for sin fødsel, ungdomsudvikling og nuværende voksentrivsel.
Pendlerbyen
Jernbanen gør fortsat det moderne Bramming til en populær by at bosætte sig i, med mulighed for togpendling mod syd, øst og vest. Byens vækst startede med jernbanen i slutningen af 18-talllet, og der var i Bramming mulighed for at slå sig ned som håndværker, handlende eller iværksætter af industri mv., som regel direkte eller indirekte for at servicere landbrugs- og fødevaresektoren, som voksede. Der var arbejde at få for de store generationer af unge mennesker, som fødtes på landet.
Det gode liv
Tilflytningen og øgningen af befolkningsgrundlaget førte op gennem 2. halvdel af 1900-tallet til udbygning af skoler, anlæggelse af sportsfaciliteter og udvikling af grønne områder, hvilket den dag i dag er til gavn for byen.