Historien bag

Den Skæve Bane var i drift fra 1916 til 2012, og blev planlagt som led i Danmarks udvikling fra landbrugssamfund til industrisamfund. Jernbanen forbandt den jyske østkyst med de vestjyske købstæder Varde og Ribe, og bidrog til vækst og udvikling undervejs. Forbindelsen til Esbjerg over Bramming skabte bl.a. mulighed for landbrugseksport fra havnen

En vækst ingen har set lige

Et godt eksempel på banens betydning er stationsbyen Grindsted. Inden banens etablering lå byen, ligesom de mindre byer omkring, isoleret på en ufremkommelig hede. Jernbanen ændrede fuldstændig på dette. 5 jernbaneforbindelser ud af byen skabte grobund for nye fabriks og håndværks virksomheder, hvilket gav nye arbejdspladser og stigende indbyggertal. Væksten var særlig markant i Grindsted, men det samme skete for de nye stationsbyer, Stenderup, Tofterup, Starup, Glejbjerg, Agerbæk, Vejrup og Bramming.

Det var næsten ovre før det begyndte

Første halvdel af 1900-tallet var dog afslutningen på en industriel epoke med jernbanens storhedstid, selvom den først lige var begyndt langs Den Skæve Bane. Bilismen vandt frem og ændrede samfærdslen for såvel persontransport som fragt af gods. Den nye øgede bilisme betød, at man ikke behøvede at anlægge fragtknudepunkter og togstationer så tæt i landskabet, som man før havde gjort. I vestjylland slog konkurrencen fra bilismen først igennem i 30´erne, hvorefter køreplanen langsomt forringedes og blev forbindelserne blev for dårlige, for i første omgang blev persontransport på jernbanen nedlagt i 1971.

Verdenshistorie i lille skala

Historien om jernbanen skriver sig ind i en Danmarks- og en verdenshistorie om industrialisering.
Opfindelsen af ny teknologi som dampmaskinen, elektricitet og jernbaner ændrede vilkårene for produktion og handel. I forlængelse af denne udvikling fulgte en urbanisering med en ny arbejderklasse der ændrede magtfordelingen i samfundet og førte nye politiske systemer med sig. Bramming-Grindstedbanen repræsenterer denne betydningsfulde og vigtige historie.

Spor fra fortiden

Den Skæve Banes forløb fremstår ubrudt. Det vil sige, at dæmninger, overkørsler og skilte, med få undtagelser, stadig er bevaret. Landskabet langs banen, med snevolde og hegnsplantninger, udgør et kulturlandskab med potentiale til at formidle historien og arkitekturen omkring jernbanen.

Trinbræt og perroner

Ud over stationerne i de nye byer har der været to trinbrætter på strækningen: Bjerndrup mellem Bramming og Vejrup, og Horsbøl mellem Stenderup-Krogager og Grindsted. Der findes fortsat en tjenestebolig begge steder, hvoraf tjenesteboligen ved Horsbøl fungerer som bolig.

Ved Agerbæk findes resterne af en simpel perron i træ, en model, der har været anvendt flere steder. Den stammer fra den periode, hvor banen var forbeholdt godstrafik. Ved stationerne har der været læsseramper og perroner, og flere steder findes der fortsat spor af disse. Et eksempel på læsseramper opbygget af jord og kantet med træsveller kan ses i Stenderup-Krogager og i Vejrup. Begge ramper blev anvendt i forbindelse med handel med landbrugsmaskiner. Disse forskellige installationer fortæller lokale historier om handel som grundlag for byernes opståen.