Fredninger
Den Skæve Bane henligger som da banen blev nedlagt i 2012 og fremstår som et teknisk kulturminde. Der findes to fredede forløb på strækningen.
Hvorfor er det fredet?
Udpegningen ved Bramming er et eksempel på en typisk "normalstrækning," hvilket netop er dens historiske betydning. Fredningen har til formål at bevare de karakteristiske og tidstypiske træk fra anlæggets oprindelige periode. Dette understreger vigtigheden af, at projektet sikrer jernbanens identitet og fysiske udformning for fremtiden – også på strækninger, der ikke er omfattet af fredning.
Bevaring af Den Skæve Bane
"Der er ikke mange af de mindre lokalbaner tilbage, og netop Den Skæve Bane fra Bramming til Grindsted fremstår intakt, med broanlæg, dæmninger og det hele. Det ser vi efterhånden meget få steder. Så selvom
vi i Mariagerfjord Veteranklub er meget taknemmelige for de skinner vi har kunnet arve, så håber vi at så meget som muligt bevares i sammenhængen på Den Skæve Bane”
Flemming Høj Petersen, Jernbaneentusiast,
Formand Mariager Fjord
Veteranklub